Arbejdet med istandsættelsen efter branden 22. august vil ikke være afsluttet, men målet er nået: at forårets konfirmationer kan finde sted i kirken.
Annonce
-
Endnu hersker håndværkerne og deres maskiner i kirkeskibet, men det går hastigt fremad. Foto: Morten Pape -
Murværket omkring søjlen, der bar den gamle prædikestol, er blevet tjekket grundigt, og de seneste dage har Sammi Thabthianrk været i gang med at fuge og udskifte ødelagte mursten. Foto: Morten Pape -
Murværket, som prædikestolen skjulte, rummer flere historier, kunne arkitekt Mogens Svenning (t.h.) fortælle menighedsrådets formand Bent Riis. Bl.a. kan man se, at bygningen oprindeligt er blevet opført med en blanding af røde og gule mursten - det betød ikke så meget, for hele kirkens indre blev kalket. I 1930'erne blev kirken sat i stand, og den lokale arkitekt Viggo Norn, som ledede arbejdet, fik overtalt menighedsrådet til, at kalken skulle fjernes og kirkerummet fremstå i røde mursten. Det betød, at der rundt om i murværket måtte luses mange gule mursten ud. Men i murstykket, som prædikestolen skjulte, var det ikke nødvendigt, så her titter nogle af de gule sten nu frem. Foto: Morten Pape -
Afrensningen har afsløret, at hvælvingerne i kirkens sydlige sideskib har været kalket blå. Nu holdes et vindue åbent til dette stykke fortid. Foto: Morten Pape -
Det første kig ind i den brandskadede Vor Frelsers Kirke afslørede en ødelagt prædikestol og et tilsodet rum. Prædikestolen var ubetinget kirkens fornemmeste stykke inventar - et unikt værk fra 1670 med fornemme træskærer-arbejder. Arkivfoto: Søren E. Alwan -
Murværket omkring søjlen, der bar den gamle prædikestol, er blevet tjekket grundigt, og de seneste dage har Sammi Thabthianrk været i gang med at fuge og udskifte ødelagte mursten. Foto: Morten Pape -
Murværket, som prædikestolen skjulte, rummer flere historier, kunne arkitekt Mogens Svenning (t.h.) fortælle menighedsrådets formand Bent Riis. Bl.a. kan man se, at bygningen oprindeligt er blevet opført med en blanding af røde og gule mursten - det betød ikke så meget, for hele kirkens indre blev kalket. I 1930'erne blev kirken sat i stand, og den lokale arkitekt Viggo Norn, som ledede arbejdet, fik overtalt menighedsrådet til, at kalken skulle fjernes og kirkerummet fremstå i røde mursten. Det betød, at der rundt om i murværket måtte luses mange gule mursten ud. Men i murstykket, som prædikestolen skjulte, var det ikke nødvendigt, så her titter nogle af de gule sten nu frem. Foto: Morten Pape
