Horsens: I 1994 var der ingen Storebæltsbro, så impulserne fra København var langt væk. Der var ikke noget internet! Heller ingen sociale medier, så man måtte snakke sammen eller skrive breve. Og der var ingen spillestedslovgivning...

- Det var: Som i middelalderen, lød det med et grin fra spillestedsleder Jeppe Vind sidste fredag, da han kridtede banen op for den virkelighed, spillestedet Kulisselageret i Horsens blev født i for præcis 25 år siden i disse dage.

Nu er "middelalderen" ovre, og Kulisselageret lever stadig, nu i en mere moderne verden, og det blev fejret med en reception i huset på Teatertorvet.

Her var et halvt hundrede venner, kammerater, koncertarrangører, kolleger, politikere og musikere stimlet sammen for at skåle for byens bedst kendte spillested. Og der var noget at råbe hurra for, konstaterede blandt andre manden, der opfandt stedet: forhenværende teaterdirektør Frank Panduro, der også gik på talerstolen og hyldede nutidens hold på Kulisselageret.

- Jeg synes, I gør det vanvittig godt, lød det fra Panduro, der ud over ros havde anekdoter med.

Blandt andet den om den halve flyvemaskine, som han i spillestedets første leveår fik "klistret" på muren over indgangen, så det så ud som om, den var fløjet direkte ind i bygningen.

Lit de parade

Panduro havde imidlertid ikke helt styr på skiltelovgivningen, og han blev beordret til at fjerne flyet - der ellers hurtigt var blevet et vartegn for huset. Og det gik i Panduro'sk ånd ikke stille for sig.

Flyet blev pillet ned, lagt på lit de parade og kørt gennem Horsens gader ledsaget af mange hundrede borgere, der blev budt på gratis øl. Et band spillede sørgemusik, og på den måde kom der alligevel god PR for spillestedet ud af situationen, huskede Panduro.

I dag er der så vidt vides styr på alle regulativer, og at Kulisselageret både dengang og nu har stor betydning for musiklivet i byen, skriver Esben Kronborg under på.

Den lokale musiker, som for kort tid siden sendte sit tredje album på gaden, har selv en fortid som frivillig på Kulisselageret. Sideløbende voksede han ud af øvelokalemiljøet på Musikstedet, som Kulisselageret er en del af, og optrådte der første gang i midten af 00'erne.

Siden har han spillet på "Kulissen" utallige gange - eller rettere præcis 25 gange, talte han sig frem til, inden han gik på scenen for at levere det musikalske indslag ved fredagens reception.

Det var dét, vi drømte om

- Kulisselageret har haft kæmpe betydning for mig. Dengang gav det os en mulighed for at spille og blive taget seriøst, og det var jo for pokker dét, vi drømte om. Når vi stod i øvelokalet og råbte "hva' sååå Roskilde?", råbte vi lige så mange gange "hva' sååå, Kulisselageret, er I klar?". Jeg kender mange mennesker hernede, og som frivillig var der bare et fedt sammenhold. I dag glæder jeg mig stadig lige meget, hver gang jeg skal spille her, sagde musikeren.

Thomas Kjærsgaard fra arrangørforeningen Hard Rock Horsens, der er en af de foreninger i byen, som bruger Kulisselageret som venue for deres koncerter, nikkede enigt til stedets betydning for musiklivet.

- Kulisselageret har 99 procent af vores koncerter, så det betyder alt for os. Det er fedt at have et sted, der gør meget for os lokalforeninger, og hvis vi ikke kunne leje os ind et centralt sted som her, ville vi slet ikke have det aktivitetsniveau, vi har. Vi har 12-13 koncerter hernede om året, sagde Thomas Kjærsgaard, inden Jeppe Vind kaldte på en skål for at hylde musikken.

- Den er omdrejningspunkt for, at vi kan have koncerterne, men den giver også rum til at dyrke både det sjove og festlige, det krøllede og det skæve, det vilde og utæmmede, det nænsomt øvede og gennem tiden forfinede, det improvisatoriske og uforudsigelige, og det nærværende og vedkommende. Vi gør det sammen. Og det er der stadig brug for i dag - måske mere end nogensinde før. Så en hyldest til musikken, det er det, det her sted er, så skål for Kulisselagerets første 25 år - og skål for de 25 næste.