Stensballe: 50 år - så gammel er Stensballe Idrætsklub efterhånden blevet.
Det markeres med en jubilæums-reception lørdag 17. november kl. 12-15 i Stensballehallen, der i forvejen lægger gulv til mange af klubbens aktiviteter.
Invitationen gælder såvel nuværende som tidligere spillere, trænere og ledere samt forældre og samarbejdspartnere.
Klubben vil være vært for lidt spiseligt. Derfor anmodes om tilmelding på sikjubilaeum@gmail.com.
Musikken står Søren Madrup for.
Og klubben ønsker ingen gaver på dagen, men beder i stedet om penge til ekstraudstyr til bydelens kommende multihal.