Horsens: - Især de mange gode Facebook- og Instagram-kommentarer af mit billede, var bare rigtigt rart.

Ordene kommer fra 12-årig William Haurum fra Lund ved Horsens.

Sidste vinter var han model for en dag ved butik Seeds på Søndergade, hvor han fik taget billeder, der blev lagt ud på blandt andet butikkens Facebook-side. Valget om at takke ja til "Model for en dag" blev truffet, efter William Haurum en dag var på shoppingtur i Seeds med sin far og her blev opfordret af indehaver Charlotte Tindbæk Davidsen til at blive model.

- Jeg var blevet opereret i min venstre arm og havde fået en kirurgisk forlængelse af den, fortæller William Haurum, der har været igennem flere udfordringer end de fleste af sine jævnaldrende venner og bekendte.

Fra to år

William Haurum var blot to år, da udfordringerne for første gang ramte ham. Her blev han opereret for en større tumor i sin venstre arm.

Hans far Jens og mor Susanne Haurum fortæller:

- William var ofte syg som helt lille med feber og et infektionstal, der havde tendens til at stige ret meget. Han var blandt andet indlagt i tre måneder og fik her tre gange om dagen antibiotika. Det var en hård tid for vores lille dreng - og os.

Da William Haurum fyldte fire år, fandt speciallæger ud af, at han havde Olliers syndrom, der er karakteriseret ved asymmetrisk fordelte, godartede brusksvulster. Med sygdommen følger ofte ulige længde af arme eller ben samt knoglebrud og en mindre risiko for at udvikle kræft.

For William Haurums vedkommende betyder sygdommen rent fysisk, at venstre arm er cirka seks centimeter kortere end højre og ikke vokser som den højre, men kan blive forlænget med en kirurgisk operation. Desuden består hans overarm primært af brusk og er deraf deform.

Og netop det fysiske oveni et smertefuldt kirurgisk indgreb i efteråret 2017 har sat sit præg på William Haurum.

- Operationen og især tiden derefter var en rigtig hård periode. Det gjorde meget ondt, især fordi der blev skruet på armen, så knoglen kunne vokse. Jeg gik fra at være en almindelig dreng til en, der ikke måtte så meget. Jeg fik blandt andet at vide, at jeg for altid skulle holde mig fra at køre på skateboard, mountainbike, dyrke parkour og spille fodbold. For brækker armen, så er den vanskelig at operere.

- Så det var en svær tid, og oveni det hele gik der også lidt betændelse i armen, og det gjorde så ondt at skulle have det renset. Heldigvis ventede mine venner på mig og støttede mig, det var rart, siger William Haurum.

Fodbold igen

På tre måneder blev højre arm to en halv centimeter længere, og i dag spiller Lund-drengen igen fodbold - også selvom det ikke helt er en del af lægernes anbefalinger.

- Vi kunne simpelthen ikke bære, hvis vi også skulle tage hans elskede fodbold-træning fra ham. Det handler også om livskvalitet, siger Jens og Susanne Haurum.

Af samme grund var det en kæmpe lettelse for forældrene, da William efter en længere periode med ventetid fik bevilliget en ortopædisk-skinne af Horsens Kommune til under- og overarm - to skinner, som kan støtte og tage fra, når William Haurum udfolder sig fysisk.

Skinnerne koster i omegnen af 30.000 kroner, og første eksemplarer er nu under opbygning ved en bandagist.

- Vi fældede en tåre, da bevillingen gik igennem. For det kommer til at få så stor en positiv betydning for Williams muligheder fremover, siger Jens og Susanne Haurum.

Professionel

Når det kommer til fremtiden, ligger der en lignende operation og venter i forhold til William Haurums overarm. Den del kan først igangsættes, når han er færdigudviklet.

Derudover vil der være job, som sygdommen sætter en stopper for.

- Det er vores forpligtelse som forældre at guide William og fortælle ham, hvad der kan lade sig gøre, men desværre også, hvad der ikke kan blive realiseret.

- Alle håndværksfag, fysisk krævende fag for eksempel, vil han ikke kunne varetage på grund af armen, fortæller Jens Haurum.

Jens og Susanne Haurum er dog fortrøstningsfulde på vegne af deres ældste søn:

- Vi har talt meget med William om, at det - når det nu skulle være sådan her - er heldigt, at det ikke har ramt hans højre hånd, som han skriver med, eller et af hans ben.

Og selvom det mest behagelige, ifølge William Haurum, ville være ikke at skille sig ud af mængden på fysikken, så er der til gengæld ingen forskel på ham og hans venner, når det kommer til at drømme om fremtiden, for det gør den unge herre som alle andre 12-årige i stor stil - og drømmejobbet er han da heller ikke spor i tvivl om:

- Det er helt klart at blive professionel fodboldspiller. Det kunne altså være fedt, lyder det med et smil fra William Haurum.